Bruger regeringen Corona manipulativt?

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skulle skrive dette indlæg. “Er du i tvivl, så lad være” er der en lille indre stemme der siger. Men så klog er jeg slet ikke, og jeg tænker at verden ville være bedre, hvis alle havde deres meningers mod, og samtidig respekterede andre synspunkter. Min motivation for at skrive indlægget er nok, at jeg ønsker at opfordre de af jer, der er dygtige til at tænke kritisk, til at tænke sammen med mig.

“Vi har at gøre med begrebet psychological reactance at gøre. Det vi forsøger at gøre forbudt, begrænse eller at skjule vil få endnu mere opmærksomhed”

Jeg har altid haft en vis fascination af scene tryllekunstnere, men har aldrig selv leget med det. Jeg er fascineret af, hvordan man kan snyde det menneskelige sind, hvis man er lidt fingerfærdig, og hvis man kender lidt til, hvordan opmærksomheden og det menneskelige sind virker.

Det handler rigtig meget om evnen til at styre publikums opmærksomhed.

Amatører vil påstå, at det handler om at styre denne opmærksomhed væk fra det punkt hvor hemmeligheden i trylleshowet befinder sig.

De professionelle derimod vil vide, at det i højere grad handler om at styre publikums opmærksomhed hen-imod noget helt andet, altså at aflede opmærksomheden.

Er det ikke det samme, vil du måske (med rette) spørge.

Det er det ikke helt. Vi har at gøre med begrebet psychological reactance at gøre. Det vi forsøger at gøre forbudt, begrænse eller at skjule vil få endnu mere opmærksomhed.

Det forbudte er spændende og det er tillokkende at købe en vare, der er fremstillet i et begrænset antal.

Amatør-tryllekunstneren vil forsøge at begrænse publikums opmærksomhed for det punkt, hvor de helst ikke skal fokusere deres opmærksomhed.

Men hvis nogen forsøger at begrænse vores opmærksomhed, vil vi følge en naturlig tilbøjelighed til at modstå denne begrænsning. Det får – for amatøren – den uhensigtsmæssige effekt, at det faktisk tiltrækker opmærksomheden derhen, hvor den ikke burde være.

Den professionelle derimod fokuserer publikums opmærksomhed hen til et helt andet sted.

Tag nu det kendte trick, hvor tryllekunstneren får en mønt til at forsvinde. Tricket handler om, at han med sin højre hånd placerer mønten i sin venstre hånd, hvorefter ”den forsvinder”. Tricket går ud på, at han faktisk stadig har mønten i sin højre hånd, men at det forbliver skjult. 

Amatøren vil være så fokuseret på at begrænse publikums fokus for hans højre hånd, at det som nævnt får den modsatte effekt. Måske vil hans periferi-syn være låst på højre hånd med mønten. Eller måske vil hans hånd se en smule krampagtig ud. Det tiltrækker opmærksomheden. 

Den professionelle derimod, fokuserer i stedet publikums opmærksomhed hen på den venstre hånd. De rigtige dygtige trækker venstre hånd væk fra den højre, i stedet for at trække højre hånd væk fra den venstre. Videoen herunder viser tricket i grundtræk, dog ikke med den sidste krølle, hvor venstre hånd trækkes væk fra den højre.

Og hvor vil jeg så hen med al den udenoms snak?

Jeg har reflekteret meget over både den politiske situation i verden og så den seneste Corona krise.

Jeg synes det er påfaldende hvor polariseret befolkningerne synes at blive. I USA er det jo næsten fifty-fifty, og det er ikke meget bedre herhjemme mellem rød og blå blok som skiftes til at tage roret, når folk endeligt har konstateret, at rød/blå blok heller ikke performer.

Er det ikke lidt påfaldende? Jeg tror bl.a. medierne spiller en stor rolle i skabelsen af denne situation. Min egen mening er endvidere, at det ikke gør den store forskel, hvilket parti der kommer til magten (læs evnt. bogen ”Velfærdets offerblod” af Per Smidl hvis du vil vide mere).

Omkring Corona synes vi at være delt mellem dem der følger ”social conditioning” og dem der vover at stille de undrende og kritiske spørgsmål.

Jeg har selv været meget kritisk ift. regeringens og myndighedernes måde at håndtere Corona på, og jeg har stillet mange kritiske spørgsmål til deres motiver. Men der er en række eksempler på en håndtering, der er så decideret stupid og tvivlsom, at jeg må undres. Bare sådan fra toppen af hovedet:

 

  1. Belægget for at gå med mundbind i forhold til den tilgængelige dokumentation, og set i lyset af, hvor stort et indgreb mange oplever det som i deres personlige frihed. Sundhedsstyrelsen skriver endog i deres egen skrivelse, at eet af belæggende er, at det ”kan medvirke til at give befolkningen en følelse af, at gøre en forskel”. Det er jo for så vidt korrekt, men jeg synes også at det rimer lidt på noget der er knapt så reelt.
  2. Vigtige mails der bliver væk i SSI.
  3. SSI’s brøler med, at de kun sendte en vigtig skrivelse til 2 minkejere (hvoraf de fik svar fra den ene), og bagefter revsede hele flokken for ikke at svare.
  4. Der var intet belæg i loven for at slå bestanden af mink ned.
  5. Det danske mundbinds-studie med 6000 deltagere der aldrig blev offentliggjort.

Der er sikkert flere eksempler. Jeg har selv brugt energi på at dykke ned i sagerne, kritisere dem og forsvare mine synspunkter. Flertallet af mine kritiske bekendtskaber gør det samme. Listen bliver stadigt længere.

Hvis du stadig er med efter denne lange indflyvning, så afsløres koblingen til tryllekunstner-metaforen om lidt.

    

a)

Har vi monstro at gøre med en amatøragtig regering og et tilsvarende amatøragtigt embedsapparat? Instanser der knapt nok ved, hvad de har med at gøre, og som måske i yderste konsekvens er inkompetente og ikke deres opgave voksen?

Eller

b)

Samme som ”a”, men hvor de udnytter de uheldige sager til at dække over andre store sager, der ellers ville have fået en kæmpeopmærksomhed? Har du f.eks. her under den amerikanske valgkamp, ”minksagen” og nedlukningen af Nordjylland hæftet dig ved disse 2 større sager?

  •  Vandværker i DK har i syv år fået lov til at overskride mængden af pesticider i drikkevandet
  • Udgifterne til SU til studerende fra EU-lande står til at stige betydeligt (stiger med 650 millioner i 2023 mere end 200 millioner over det beløb, som partierne bag SU-forligskredsen vil acceptere).

2 store lortesager der ellers nok have tiltrukket en del opmærksomhed. Men nu? I sammenligning med minksagen og deslige, ser de jo pludseligt betydeligt mindre ud.

Og så slog tanken slog mig: Kunne det også være en mulighed, at de ved hvad de gør, og faktisk er professionelle?

Hvis du husker hvad jeg skrev om tryllekunstneren, så tiltrækker de dermed opmærksomheden omkring de kritisable forhold omkring beslutningerne eller på den øgede polarisering.

Hvad nu hvis hensigten netop er, at aflede opmærksomheden? At der er noget større på spil, der derved ikke får opmærksomhed???

Kunne det være én af følgende:

c)

Vi har at gøre med en regering, der bl.a. i dække af afledningsmanøvrer vil tilsnige sig flere autoritære rettigheder som den nye epidemilov, og hvor det gælder om at gøre befolkningen ”blød” og parate så vi kan få et teknokratisk og mere autoritært styre? Der er tale om lov der får mine tanker i en retning til hvad der foregik i et sovjetrussisk styre. Rettigheder der emmer af magt og tvang.

Hvis dette er rigtigt berettiger det bestemt til den rejste kritik. Mange af jer, som jeg allerede kender, er rigtig kritiske og selvstændigt tænkende, og synes at lægge hovedparten af jeres energi her. I vender blad for blad, og afdækker stadig mere råddenskab.

Eller er der tale om:

d)

Vi har at gøre med en professionel regering, der i dække af afledningsmanøvrer, dækker over noget der er betydeligt større. Jeg kan dog ikke greje, hvad det i så fald skulle være. Alligevel tør jeg ikke at udelukke det helt. Derfor opfordringen til at tænke sammen med mig.