Dette er et personligt indlæg om de manipulative greb, som jeg har bemærket under “pandemien”, som jeg skrev for nogle måneder siden. Det er et indlæg ud af en serie. Jeg har pudset det af, og flyttet det over på min blog. Herfra vil jeg dele det i håb om, at det kan hjælpe til at gøre andre klogere.
I 1954 d. 21. December havde en amerikansk sekt – “The Seekers” i Chicago – forudset, at en massiv oversvømmelse ville betyde enden for vores civilisation. Heldigvis kunne lederen af sekten informere sine disciple om, at en flyvende tallerken fra planeten Clarion ville komme og redde sektens medlemmer natten inden oversvømmelsen. Puha, det var ellers lige på et hængende hår.
Det blev d. 21. December og der kom hverken nogen oversvømmelse eller nogen flyvende tallerken. De fleste af sektens medlemmer opførte sig som man ville forvente rent adfærdsmæssigt med den overbevisning de nu havde: De solgte deres ejendele og afviklede deres hjem.
Hvordan forventede du egentlig, at medlemmerne nu ville reagere på den manglende oversvømmelse? Ville de i raseri overfalde lederen af sekten og kræve en forklaring? Nej, de blev endnu fastere i deres overbevisning om, at oversvømmelsen VILLE komme på et tidspunkt, og blev endnu mere stålsatte i deres tro.
På dette tidspunkt var sekten også blevet infiltreret af nogle forskere i social psykologi, der ville kigge nærmere på, hvad der foregik. Konklusionen var, at mennesker har en meget stærk trang til at opretholde konsistens mellem adfærd og attitude, altså såkaldt “kongruens”. Her er igen tale om meget stærke (psykologiske) kræfter.
Mon ikke de fleste kender til fx. det med, at et nik op og ned med hovedet kommunikerer bekræftelse. Hvis dette nik er konsistent med, hvad vi mærker indvendigt, føler vi behag. Hvis det modsatte er tilfældet, føler vi ubehag. Eller måske smuttede drømmehuset lige foran næsen på jer. Heldigvis fandt i et nyt hus, og efterfølgende sidder I og taler om at det dog i virkeligheden var godt, at det første hus smuttede, for ellers havde I jo aldrig fundet DRØMMEHUSET.
Dette fænomen er også kendt som KOGNITIV DISSONANS. Eet af mine ynglingsbegreber, der næsten forklarer meningen med livet, universet og alting. Enten ændrer vi vores adfærd så det matcher vores attitude/indstilling, eller også ændrer vi vores attitude så det matcher vores adfærd. Oftest er det sidste det nemmeste.
Nå, men tilbage til overskriften: Hvis jeg var folkeforfører og ville opnå at skabe en frygt omkring Corona, og måske også nudge folk i retning af, at være positiv omkring en kommende vaccine, ville jeg give dem mundbindet på. Altså påtvinge befolkningen det.
Hvis jeg nu går rundt med det mundbind, og jeg i grund og i bund synes det er temmelig tosset, føler jeg sandsynligvis et stærkt psykisk ubehag (selvom det måske er kombineret med manglen på ilt til hjernen).
Min attitude er dermed ikke konsistent med min adfærd (som er påtvunget). Jeg kan ikke ændre min adfærd (med mindre jeg holder mig hjemme), og derfor kan jeg kun ændre min attitude. Vupti, pludselig synes jeg, at det hele er så meningsfuldt: Selvfølgelig skal vi have det mundbind på og udvise samfundssind og “compliance”. Håber samtidig på, at vaccinen snart kommer, så vi kan blive reddet. Om vaccinen så samtidig kommer fra planten Clarion, må tiden jo vise 
Jeg vil tro, at der er flere af jer der har oplevet at I forsøger at tale facts til et andet menneske, gennem vedkommendes trosystem. Hvis jeres budskab ikke er foreneligt med dette trosystem opstår der kognitiv dissonans, og de vil søge at beskytte trosystemet ved at være afvisende (jeg er naturligvis godt klar over, at dette går begge veje).
Ingen er immune overfor kognitiv dissonans. Heller ikke jeg selv. Jeg oplever det ofte. I sommers kørte vi rundt i Tyskland og mundbindet var med. Det var lige før, at det hele begyndte at give mening for mig. Men min fordel er dog, at jeg har indsigt i begrebet og jeg dermed evner at forholde mig kritisk.