Burn baby burn

Sorry – just in Danish 🙂 

Undskyld min lille brandtale, men jeg er så træt af én bestemt floskel brugt i jobannoncering, specielt det, at du ”skal brænde for jobbet”, ”Det tænder dig, at…”, ”Vi leder efter en ildsjæl”. Der blev lige lagt lidt for meget brænde på bålet efter min smag. ”Det er kun ord” tænker du måske, og det bagvedliggende motiv er jo bare, at folk skal være motiveret for jobbet. Javist, men tanker og ord bliver ultimativt til din skæbne og der ligger endog noget rigtig farligt bagved denne måde at tale på. Jeg har det endvidere nok også svært med, at vi taler om motivation som et stillingskrav, idet jeg mere ser det som et resultat af rammer, dvs. jobindhold, strukturer, systemer og den måde som du behandles på i virksomheden.

Rigtig mange mennesker tænker om det, at arbejde, at man bruger energi, eller rettere: Omsætter energi til en produktion af en vare eller en ydelse. Denne måde at tænke på, passer sådan set fint ind i tankegangen om en organisation som en maskine, og de ansatte som tandhjul eller ressourcer (i hvert fald den form for ressourcer som kan forbruges). 

“Der skal mere kul på maskinen, så vi kan holde dampen oppe”

Sagt på en anden måde: Du møder ind på arbejde, bruger din energi til at levere og modtager din løn som kompensation. Problemet med ”at brænde” er, at det også medfører risiko for at brænde ud, med mindre vi kan styre bålets størrelse, og med mindre vi tror på ubegrænsede ressourcer (her tænker jeg ikke på “mange ressourcer” som et begreb for, at vi har et uendeligt antal valgmuligheder). “Fastbrændthed” er det nyeste begreb, der beskriver tilstanden for folk, der er uengagerede, men som har svært ved at bryde tilstanden. Ilden har bragt os meget godt. Vi kan bruge den til at varme vores mad, og en naturbrand giver fornyelse af naturen. Ilden er rensende. Men ilden kan også være en destruktiv kraft der er svær at tæmme. De er jer, der har befundet jer på virksomhedens brændende platforme, ved sikkert ved jeg taler om. Det kan virkelig få folk til at løbe stærkt. Det kræver en knivskarp balance, og følgeligt leger du måske af og til med ilden. Brænder du dit lys i begge ender, er faren for at det går galt, nok endnu større. Pludselig brænder lokummet og du brænder nallerne. Brændt barn skyr som sagt ilden, og er det først sket én gang, bliver du måske mere forsigtig. Specielt hvis du er blevet brændt af før. I de klassiske organisationer oplever du måske også nogle af følgevirkningerne i form af megen brandslukning i virksomheden. 

Getting the picture?

Brug af den slags floskler burde udløse, at der falder brænde ned. Fremfor at gå og sætte ild til hinanden og os selv, og risikere, at det hele går op i et flammehelvede, burde vi måske overveje at finde nogle andre metaforer for vores arbejdsliv. Noget langt mere økologisk. Noget som erkender, at ressourcer er begrænsede, og noget der samtidig kalder på liv, glæde og energi. Hvad med, om vi brugte vendinger som ”Jeg får energi af…”, ”Jeg spreder energi når jeg…” og ”Jeg skaber energi ved at…”. Energi er en kraft. Ikke kun en destruktiv kraft, men også en livgivende energi der giver grobund for arbejdsglæde og motivation. Tænk hvis vores organisationer i højere grad var steder, hvor vi – ved vores kollektive kraft – frembringer energi, og gør noget godt for verden, og samtidig også er gode arbejdspladser, der løbende vedligeholder medarbejdernes energiniveau. Vi har faktisk i dag en ganske god forståelse af mennesket, når vi betragter psykologien og neurologien, og vi har redskaberne og forståelsen der skal til, for løbende at holde folks energiniveau opladt. Vi kunne sende folk hjem fra arbejde i mindst lige så god en energimæssig tilstand, som de mødte ind med, og jeg synes faktisk også, at vi burde føle det som en pligt.

Måske har du set den udmærkede film “kontorrotter” (“office space” på Engelsk)? Det er en hyle morsom film om bl.a. dårlig ledelse, og filmen ender faktisk med, at den psykotiske Milton, der også er chefens ynglings prygelknabe, brænder bygningen ned. Håber dog ikke, at det går så galt for flertallet af vores virksomheder.

Du har hermed min ubetingede tilladelse til at slå din kollega bagi med en våd søndagsavis, næste gang han eller hun bruger nogle af de brændbare vendinger. Gør den bare ekstra våd i tilfælde af, at kollegaen er ramt af ild i røven.

Mvh. Brandmanden